mandag den 26. august 2013

Datteren blev gift med verdens rareste mand og sødeste svigersøn og bedste far til vores barnebarn


Vores skønne unge familie blev viet på en vidunderlig sensommerdag i Solbjerg kirke ved Bælum


Kirken var smukt pyntet i sensommerfarver og brudetyl og i det hele taget var er en let og lys høststemning til hele brylluppet. De blev viet af en af vores allerbedste venner, der er præst i Veng kirke, og rejste herop sammen med sin mand, som vi har kendt i mange mange år og som har kendt datteren siden hun blev født- faktisk var han med til hendes barnedåb og hun holdt en forrygende skøn bryllupstale. Der blev sunget, så taget var ved at lette, selvom der var to nye salmer, for der var skuespillere fra Skansespillet, FDFere og familie med musikbaggrund og mange mange mennesker- faktisk var der omkring 100 i kirken, så Solbjerg kirke havde slet ikke salmebøger nok selvom der var en del der havde med selv.

 Den smukke smukke brud foran Bælum skovpavillion, hvor festen blev fejret som en høstfest med bl.a. æresport af halm med blomster og rønnebær og hyben, som jeg havde lavet.
Inde var der georginer og store tagetes på scenen ( potter fra min have og altankasser) og nedenfor var der en halmballe med masser af store græskar i masser af farver og masser af rønnebær.
Der var blomster og korn overalt og runde fade med store bloklys og pilekranse med nedstukne lyse roser og masser af korn og blomster. Det var en meget smuk sal vi fik lavet.
Istedet for at leje duge havde jeg købt hvide lagner i god kvalitet på tilbud og dem er jeg i færd med at vaske og nu kommer ingen i familien til at mange lagner i mange år. Vi har nemlig 14.
Venner og især gommen har en stor familie, der kom fra fjern og nær - sågar Dalarne i Sverige var repræsenteret og der var masser af skønne sange og taler og sjove indslag. Der var jo også skuespillere og musikere og fortællere med og der blev danset kædedans til Drømte mig en drøm- og en videre udvikling af den. Maden blev nydt- lakseroulade med salat og krebs- tag selv bord fra Aalborgs bedste slagter og en bryllupsislagkage fra Ryå is - Aabybro mejeri- lavet med små legobagere, der rullede marcipan sammen og med legoklodser lavet i marcipan og en forrygende skøn is.
Natmad var ost fra slagteren og hjemmebagt brød og min søster og svogers egen fårespegepølse osv osv.
Alle småkager var hjemmebagte- der blev sablet champagne af gommen og vi havde en helt vidunderlig fest.


Den røde løber var rullet ud og barnebarnet og nevøen var brudesvend og brudepige.
Blussene blev tændt ved 21 tiden, da der blev mørkt og brændte smukt i skoven hele natten og i baljerne var der blomsterhoveder og flydelys.


 Vores gamle bil har de unge overtaget og den var pimpet med rødt hjerte og røde roser i tyl  og hele vejen gennem skoven havde flagalle.


Senere var der skrevet på bilen overalt- denne var den sjoveste--- men det fik vi af inden nogen kørte i den. De tog nemlig en taxa til Bed and Breakfast i nærheden, hvor vi også overnattede med barnebarnet i et værelse ved siden af. Endnu engang en skøn og utroligt ren og hyggelig Bed and Breakfast. Det kan ikke roses nok, hvad man får for pengene sådanne steder.


Dagen derpå ved Svanfolk Bed and Breakfast, hvor vi fik den mest forrygende morgenmad efter en dejlig nat i en skøn ren seng og med total stilhed. Skønt efter kalas med 56 gæster.

Bryllupsgave i kniplinger


 Bryllupsgaven til datteren og svigersønnen, kan nu vises frem.


Jeg kalder kniplingen " Brændende kærlighed og da vi hedder Grøn er den bundet sammen af grønne blade
Egentlig er den fra Håndarbejdsbladet for mange år siden og en juleknipling i hvid og guld, men jeg har omformuleret den i farver og også lavet andre slag, så jeg fik lavet min helt egen version i fri knipling



Kortet er endnu ikke skrevet her, men det forestiller et livstræ eller Ygdrasil om du vil. De unge har begge haft noget med vikingespil og projekter at gøre og den ene sågar ment at være hedninge i en periode af sin tidlige ungdom men nu bliver de så mindet lidt om det og de gamle bliver taget lidt i ed også udover vores rigtige Vorherre, så nu er alt taget i ed til at deres bryllup kun kan blive til glæde.
Det er designet af en tysk kunstner jeg ikke kan huske navnet på men kniplet med kun 4 par hæklet sammen og kniplet i ufarvet hør 40/2 - oprindeligt vist vævegarn, men det fungerer.

fredag den 9. august 2013

En sommerbluse i bomuld til sensommerdage og solskin


En sommerbluse i eget design med inspiration af teknikken til en børneundertrøje/ vest fra Ruth Sørensen.
Blusen er strikket i 100 pct  bomuld Gentle Magic fra Ice yarn købt hos Lavendels only yarn
Der er brugt lidt over 300 g og jeg tror jeg vil lave en hæklet kant på det, men skal lige finde noget ensfarver, der kan afslutte kanterne.
Vi skal en tur ud at rejse til oktober til Toscana i Italien så jeg håber jeg får brug for den der, hvis sommeren ikke forsætter, men det satser jeg nu på. Jeg vil jo gerne beholde kuløren de næste 14 dage, for da skal vi holde bryllup for vores datter.