tirsdag den 11. september 2012

Hvordan man undgår besøg af Monterings Aage og Finitis Yrsa

Jeg læser ofte på folks blogge, at de har UFOer, som ligger år ud og år ind, fordi de mangler at blive monteret. Det har jeg også selv haft problemer med, men efter jeg har lavet denne øvelse, er det forsvundet. 
Det vil jeg gerne dele med dig- kære læser- så jeg håber det kan være til glæde og inspiration.    



Strikkepose har jeg altid haft, men den her er speciel og ret smart, da det er en skopose med plads til to sko, så  den er delt op indeni, så der er to rum.
 Det betyder at strikketøjet ligger i den ene side og i den anden side ligger ekstra nøgler og min uundværlige kasse med værktøj, der har sendt Monterings Aage og Finitis Yrsa på porten.

 Æsken er fyldt med lige præcist det man altid har behov for og lidt til- nogle strikkegadgets, som kun kommer i spil indimellem.

Jeg har plastikmarkører, maskemarkører og en sikkerhedsnål med ærkkemarkører- et lille stofmærke fra Geilsk med diverse broderinåle i forskellig tykkelse og en enkelt synål til knapper- en hæklenål til at rette med- et par maskeholdere- "knækpinde" til snoninger i to tykkelser- en saks, en måler til pinde- et gult målebånd på rulle. en pindetæller( bruger jeg nu ikke ret meget) samt et måleskema til sokker, som jeg engang fik med en strikkeopskrift på sokker fra Aldi. Det er af  pap og helt uundværligt.

Du kan se måleskemaet her. Jeg tror det kan forstørres, så du  kan se målene.

Jeg håber, at  det kan være til ide og inspiration for andre. Det betyder for mig, at når alle monteringstingene ligger i posen sammen med strikketøjet, skal jeg ikke ud og lede efter tingene forskellige steder men har det ved hånden og går direkte fra at stikket til at montere og derfra går jeg så videre til at vaske det i shampoo og balsam, centrifugere det ( det bruger jeg for små tings vedkommende forresten min salatslynger til)  og spænde det op. Først derefter er det færdigt.

Jeg blev heldigvis nogenlunde rask til i søndags, så vi kom afsted  til Blokhus, Løkken og så Børglum Kloster. Det vil jeg lave indlæg om senere, da vores fotos ikke er på den her pc. Det blev en meget vellykket tur.

5 kommentarer:

Uldbegavet sagde ...

Fantastisk god ide, jeg har skyndt mig at efterligne dig og lave mit eget lille kit. Tak for den gode ide.

Ulla Røjkjær sagde ...

Jeg har også altid min lille pose med alt det uundværlige med mig.
Og du har ret i at strikken ikke er færdig før den er vasket og spændt ud!

dqpage sagde ...

god ide at have monteringstingene ved hånden --
så har man ikke den undskyldning ;o)
hilsen Mona

Karin Grøn sagde ...

Uldbegavet--- værsågod- den er til fri afbenyttelse.
------------------------------------
Ulla- siden jeg har lavet den har jeg ikke haft nogen ting til at ligge- det har jeg det godt med.
-------------------------------------
Mona- næ man har vel brug for at få tingene færædige, så man kan bruge dem- det er jo derfor man har strikket det ;-)

Madame sagde ...

Tillykke med jeres 30 års bryllupsdag, Karin! Det lyder dejligt med turen til Blokhus, Løkken og Børglum Kloster. Jeg glæder mig til t læse mere om den og se billeder.