søndag den 26. august 2012

Sokkesæsonen er indledt- første par til "svigersønnen"


Stribede sokker str 45 til svigersønnen i Coops fantastiske strømpegarn, der holder til alt.

Så er sokkesæsonen indledt med et par sokker til svigersønnen- hængt op til skue i den opstammede rose " Nostalgie" som jeg har fået i gave af hamog hans makker, fordi jeg læste korrektur på deres afsluttende specialeopgave til historiestudiet på Aalborg Universitet - så jeg krydser fingre  den 24. september, hvor han skal op til afsluttende eksamen og endnu mere for, at han kan få job.

Imidlertid er den unge mand blevet opmærksom på, at han faktisk godt kan lide at gå i uldne hjemmestrikkede sokker, så nu er sæsonen indledt med et par i striber--- i str 45!!!

Hvorfor har de unge mennesker dog så store fødder-- jeg håber at lægestanden kan finde ud af hvad det er, der gør, at børn i dag har kæmpefødder, så det kan blive taget ud af kosten-- det er nogle  enorme plader man skal strikke til.
 Tænk hvor mange sokker man kunne få strikket hvis alle brugte str 38-40 og ikke 45-47.
Selv barnebarnet på 7 mdr bruger allerede str 20 og kan ikke engang gå-- -så hjælp-- hvor skal det ende--- sønnike der har str 46 brugte str 20 da han var et år---- vi håber barnebarnet stopper inden den størrelse.

En forbrugeroplysning vil jeg også lige give-- i denne uge har Kvickly tilbud på ders "cementstrømpegarn"- det eneste der holder i årevis til 10 ngl for 100 kr i stedet for de 27 kr det plejer at koste pr nøgle. Så både sønnike og "svigersønnen" er sendt i byen efter garn til dem selv.

søndag den 12. august 2012

Uventede overnattende svenske cykelpiger


Sådan så vores indkørsel ud i nat--- 3 ældgamle cykler- de to ældste uden  gear- nydeligt malede med pensel var to af dem-- hvorfor de holdt der?

Fordi der ved 20.30 tiden i aftes kørte 3 cykelpiger forbi vores vinduer - den sidste med en lillebitte cykelanhænger med et svensk flag over, og jeg nåede lige at tænke, at det var sådan nogle, der i gamle dage ville spørge om de måtte overnatte på vores græsplæne, ligesom min mor og far gjorde for 60 år siden.
Jeg nåede ikke at tænke tanken til ende før der gik to unge piger ind ad indkørslen og de spurgte præcist om de måtte slå deres telt op på vores græsplæne. Det måtte de selvfølgelig gerne og de sov så i nat under vores rønnetræer. Der viste sig at være en tredje også men hun holdt vagt ved cyklerne og bagagen.
De var fra Halmstad og Uddevalla og var på cykeltur i Danmark med Aarhus som mål og kom så fra Skagen i går-- der er så også kun 85 km uden gear, så det var nogle seje tøser. Ville de låne et toilet og badeværelse- nej da- de gik i skoven!! Det gjorde de så og kom hjem og havde børstet tænder i den nærliggende skov.


Så i nat så der sådan ud i vores have- deres tunneltelt kunne lige være der og Balder syntes, som næste billede viser, at  de var dejlige.
De måtte skam gerne overnatte i vores have.


                                     

De sov åbentbart godt, for de ville have kørt ved 8 tiden, så jeg var tidligt oppe og bage boller og lave kaffe til dem, som de nød på terrassen inden de drog videre. Vi fandt også et par muligheder for overnatning gratis undervejs bl.a. hos min søster og svoger, der har en primitiv gratis lejrplads for cyklister og vandrere og en skovlejrplads, hvis de vælger en anden rute.

Det var en dejlig sommeroplevelse.

torsdag den 9. august 2012

Rockefeller KAL er nået over mållinjen

 Rockefeller Shawl af Stephen West strikket i Coast ( bomuld og uld) fra Holst Garn i farverne lavendel og Blackcurrant.
 Den kan bruges på flere måder og får meget forskelligt udtryk afhængig af hvordan den sættes.
 Den kan også bruges til traditionelt sjal og snipperne er så lange de kan bruges som bindesjal.
Alt i alt spændende at prøve og jeg fik lært mange nye teknikker og det var bestemt de 25 kr værd, som det kostede at deltage. Om jeg kommer til at bruge det ved jeg ikke, men det vil tiden vise.

Jeg trækker lysekroneinspirationen i mig igen- det er nærmere inspireret af beklædning hos faraonerne i Ægypten.