mandag den 30. juli 2012

Rockefeller clue 3 er færdig

 3. del af Rockefeller kantet med en I-cord- som jeg ikke kender det danske navn på, men det er en flot måde at slutte af på.
Mønstret er pudsigt og pænt synes jeg. Det skal helt sikkert genbruges et andet sted.
 Ferien blev brugt på at lave en "morgenmadsterasse" som jeg fik i julegave forrige år af sønnike, men da min mand fik en blødning i hjernen 2. dag i vores sommerferie, så blev det aldrig til noget sidste år. Sønnike syntes han havde andet at tænke på, men på årets varmeste dag kom han hjem og vi fik i 30 graders varme lavet den skønneste terasse.
 Udtrykket i mandens ansigt fortæller hvor varmt der var og samtidig bed klægene så det var en lyst for dem, men der mangler kun at blive lagt den sidste flise og det er ren genbrug. Det passer mit påholdenden sind. Fliserne er fra en gammel terasse hvor vi nu har vores carport nr 2 og gruset- det var såmænd vores gamle trappe, der havde så svært ved at hænge sammen- ikke mærkeligt når den bestod af 2 kbm grus og et tyndt lag cement med kanter af gasbetonsten.
Terassen blev indviet med morgenmad og vi ser haven fra en helt ny vinkel og har et lille kig til havet derfra. Bagom buskene i hegnet går der nu en lille nylavet sti, som er til barnebarnet, så hun kan " blive væk" i bedstes have.
Der sad jeg så i formiddag og strikkede sjalets kant og nød sol og blæst og lidt vanddråber blev det også til samt morgenmaden og en kop kaffe. Så er livet da skønt selvom mandens ferie nu er slut og hverdagen melder sig.

11 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Ja, de ferier går altid for hurtigt, ikke? Sikken en skøn krog i har fået der og skøn ide, med stien hvor dit barnebarn kan "blive væk" :-) Sjovt hvor hurtigt, de små væsener bliver tænkt ind i alt man foretager sig :-9

Din Rockefeller ser ud til at blive rigtig fin :-)

Ulla Røjkjær sagde ...

Skøn terrasse I har fået.
Nu er det spændende hvad vi skal bruge de 3 masker til. Vi kan gætte eller vente til fredag.. Jeg tror jeg bare venter;)

Fríða sagde ...

hvor er det blevet hyggeligt!
kh.fra Island
Frida

Karin Grøn sagde ...

Lene- den blev tænkt ind allerede sidste år, da man på den sti kan komem forbi nogle af de ting, der ikke kan ses- bl.a. liljekonvaller og i hegnet vil vores stikkelsbær og surkirsebær gern gor og mod bålstede er der en høj hæk af solbær og ribs, så det er også en kulinarisk gåtur man kan komme på Desuden går man på bagsiden af et rosenkrat af den skønne sommerblomstrende Maidens Blush, der dufter helt vildt. Jeg er lidt spændt på Rockefeller, men jeg har lært nye teknikker ved det og det er jo skønt.

Karin Grøn sagde ...

Ulla- den er bare helt fin og har sol indtil kl 15 hvor terassen i gårhaven så tager over. Jet er også spændt på hvad de 3 masker skal bruges til, og kan ikke gætte det, for der står inde på siden, at den kan forstørres den vej også--- så det kan jeg bestemt ikke gætte- men der er mange og sjove teknikker.

Karin Grøn sagde ...

Frida- det er nemlig hyggeligt og jeg nåede at få reddet en del græstørv fra udgravningen som så er kommet ud langs kanten inde i bunden under buskene, så der ikke kun er skvalder kål og det ser ud til at fungere.

dqpage sagde ...

Hvor er det sjal bare blevet flot
og skønt med en morgenterrasse
og folk til at montere den :o)
tillykke med den - den skal I nok komme til at nyde rigtig meget.
hilsen Mona

Karin Grøn sagde ...

Mona- jeg er blever rigtig glad for den og den ser mærkeligt nok slet ikke ny ud fordi det gamle sten så den falder i med haven over det hele. det er rigtigt fint. Tak for roserne til sjalet. Jeg er stadig i tvivl om den lavendelfarvede, men nu får vi se.

Karin Grøn sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Madame sagde ...

Tillykke med din nye fine "morgenmadsterasse", Karin! Sådan en er også mit store ønske - det må være dejligt at have flere steder steder, man kan sidde alt efter, hvor solen er.

Karin Grøn sagde ...

Hej Madame- det er bare rigtigt skønt men den har også været undervejs i mange år, så hvis man venter så sker der noget. Det er nu mig selv der har lavet forarbejdet for jeg har en halv anlægsgartneruddannelse men jeg kan bare ikke selv køre med de tunge læs og holde til at ligge på knæ og lægge fliser, men udmåling og nivellering med 1 cm fald pr m har jeg da lavet- så der er blevet svunget nogle waterpass i den uge.