torsdag den 17. september 2009

Award fra Helles hjørne


Helle - http://helleshjoerne.blogspot.com/ ( jeg kan ikke finde ud af at lave de der link) har sendt mig denne award, som jeg selvfølgelig er beæret over og glad for.

Opgaver følger der jo normalt med sådan en award og denne gang går det ud på at fortælle 10 ting om mig selv og sende den til tre andre bloggere. Det gør jeg gerne.

Om mig:

1. Jeg er født tvilling og har hele livet levet med et "vi " og ikke et "jeg" , selvom vi er tveæggede og derfor lige så forskellige som andre søskende. I dag har vi meget sjældent kontakt men i barndommen skulle vi være ens klædt til konfirmationen og lærerne kunne helt op i gymnasiet ikke " kende forskel på os " - selvom min søster er lyshåret- jeg er mørkhåret- hun har stort kruset hår og jeg har glat hår- hun brugte briller og det gjorde jeg ikke- hun var højere og bredere end mig- jeg var lille og spinkel, men vi var sværet at kende forskel på !!!!!!!!!!!!!Derfor fik vi altid de samme karakterer i folkeskolen, selvom jeg er udpræget sprogmenneske og hun er udpræget matematiker- hun er i dag en meget dygtig og kreativ matematiklærer.

2. Jeg holder af at bruge mine hænder og kan i dag næsten alle former for håndarbejde- senest har jeg lært knipling efter jeg blev fysisk handicappet og har stor fornøjelse af det hele som jeg dyrker i forskellige perioder- pt er det strikning.
Skulle nogen læsere kende til en håndarbejdform jeg ikke har prøvet, så pirrer det min nysgerrighed.

3.Jeg holder af at spille teater og have med det at gøre på alle leder. Min mor arbejdede mere end en menneskealder på en af landsdelsscenerne som direktionssekretær og startede da jeg var 8 år. Det betyder at jeg fik lov at se alle de forestillinger jeg ville men jeg fik aldrig lov til selv at spille. Jeg var faktisk 36 år før jeg prøvede kræfter med scenen og har ikke været til at få ned siden for man får mulighed for at prøve ting af på scenen, som man aldrig ville slippe godt fra i virkeligheden.

4. Jeg har læst dramatik på HF og boede jeg i Aarhus ville jeg læse dramaturgi på universitetet- -- bare fordi jeg kan---- som de unge siger. I stedet sidder jeg bestyrelsen for DATS Vendsyssel- en overorganisation for amatørteatre i Danmark, hvor vi bl.a. laver kurser for scenerne indenfor emner de har brug for.

5. Min studentereksamen var en forsøgsordning så jeg er matematisk musisk student og har altid dyrket musik men er autodidakt udover hvad jeg lærte i gymnasiet. Jeg spiller lidt klaver og er nodelæser og spiller tværfløjte- ikke meget for tiden- men har spillet i stort harmoniorkester i 7 år før jeg begyndte på teater. Musik gør en masse ved mig. Desværre fik jeg efter gymnasiet konstateret otosclerose og blev opereret og i dag er jeg svært hørehæmmet. Det forhindrer mig dog ikke i at spille og synge i bl.a. jazzkor. Jeg har sunget i mange kor gennem mit liv og det giver en masse oplevelser og glæde.

6. Jeg holder af min have og valgte efter en depression at tage en uddannelse som produktionsgartner med henblik på at læse videre til tekniker og læse biologi og blive forsker. Desværre fik en plantemaskine ødelagt min ryg og jeg er i dag delvist lammet i mit højre ben og går med stok. Det gør dog ikke jeg ikke elsker min have og naturen og laver en masse derude.

7. Jeg holder af at have rent og ryddeligt omkring mig men er ikke rengøringsfanatiker.

8 Jeg har i sen alder fået hund. Min mor talte altid om sin hund men vi har aldrig fået hund hjemme og for 11 år siden fik vi så vores første efter jeg begyndte at gå hjemme pga handicap. Vi har haft to men den ene måtte aflives pga sygdom efter 11½ gode år. Det er en daglig glæde at have en hund i hjemmet.

9 I køkkenet laver jeg sund og hjemmelavet mad, men ofte med et frækt twist. Jeg er kreativ kok dvs jeg kender de forskellige råvarers konsistens og smag og kogetid og sætter så maden sammen på nye måder. Det kan f.eks. være at sovsen til boller i karry pludselig en dag har fået skalotteløg, revne gulerødder eller små æblestykker samt blegselleristilke i eller der er rosiner og nødder i risen - måske en klat blå ost og hvad jeg ellers kan finde på.
Krydderurter af alle slags indgår i den tankegang.

10 Jeg er gift med en døv mand der er bibliotekar og vi har to børn, som vi har givet- synes vi selv- et godt fundament til at bygge deres liv på med hver deres forudsætninger. Grundet min egen baggrund er det min kæphest at ligebehandling af børn er forskelsbehandling. F.eks var den ene utroligt dygtig til at få en masse ud af ingenting og til at få pengene til at slå til, hvor den anden slet ikke kunne overskue økonomien og dermed let kunne komme galt afsted hvis jeg ikke styrede den. Det er lært næsten nu men det er klart et den ene havde brug for hjælp til det- og den anden har så andre behov ( læs: RENGØRING!!!)
Da min mand var arbejdsløs i 16 år måtte jeg arbejde på fuld tid som pædagog i nedskæringstider og jeg endte med at få en dyb depression, som jeg stadig får medicin for. Da vores datter har et medfødt neurologisk handicap og jeg også skal kæmpe hendes kampe, har jeg ikke kræfter til det hele og det er mig en hjælp og jeg opfatter det som at gå med psykisk stok. Det har jeg brug for ind imellem ligesom mit ben har brug for det ind imellem.

Jeg vil gerne sende min award videre

Ingrid på Samsø http://ingridsstrikogpatchwork.blogspot.com/ for fine håndarbejder og inspiration

Yt i Fredericia http://kludemutter.blogspot.com/ for en spændende og flot blog

Lene i Vildmosen http://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/ for tankevækkende indlæg og fine betragtninger af livet på et tabubelagt område og for meget smukke naturfotos----- og så fordi hun synger i et konkurrerende kor i Aalborg

5 kommentarer:

Ingrids strik og patchwork sagde ...

Tusind tak for de pæne ord om mit blogspot, Karin, nu må jeg jo se at finde på noget at skrive :o)
Det kan være det varer et par dage da jeg har min søster og svoger på besøg ...men der skal nok komme lidt på bloggen :o)
Ingrid

Helle : sagde ...

Tak fordi du ville lege med :-)

Mette Lykke sagde ...

Det var spændene at læse om dit liv og dit ukugelige livsmod..

Lene sagde ...

Karin, jeg tager hatten af for din evne til at kæmpe og samtidig kunne se det skønne i livet, og tusind tak for din award.

Jeg har dog lige taget udfordringen op, så jeg snyder lidt og nyder blot din læsning og andres.

Madame sagde ...

Kære Karin, tillykke med din velfortjente award! Det var meget dejligt at lære dig lidt mere at kende via det, du fortæller om dig selv.
Du er et livsstykke af den bedste slags :-)