mandag den 18. maj 2009

Uldfestival i Saltum- workshop i Formstrik

Hej verden- jeg er så parat til at indtage den sammen med mor og far.

I weekenden gik turen til Saltum til Uldfestival. Hele byen var viklet ind i en mange km lang fingerstrikket snor, som man kunne følge og blive ført ind til de forskellige salgsboder og aktiviteter. En rigtig sød og sjov måde at gøre det på. Vi nåede hele vejen rundt og jeg må med stolthed sige, at jeg kun købte for 300 kr. Desuden fik jeg noget garn af Dorte Lyager, der også var der med sit koncept Knitalot. Jeg skal nemlig være teststrikker for hende så jeg fik garn og anvisninger med hjem. Jeg glæder mig.


Indkøb af garn fra Estland- mon ikke det er det tykke Kauni- i en af de mange boder



Fangsten
WORKSHOP I FORMSTRIK VED ANETTE ROSSEN

Anette Rossen holder workshop i formstrik her en formstrikket nederdel og corsage

Hvad formstrik kan bruges til

Sakseetui- timeglashæl og halsudskæring i vendestrik eller formstrik

Alle de mange farver og kompendier- et rigtigt arbejdsbord
Emnet var formstrik men indeholdt en stor grad af vendestrik og også lidt gobelinstrik, men mest vendestrik. Det var en god gruppe og mange emner blev vendt og mange teknikker prøvet af. Ingen blev vist færdige, men vi fik et kompendium med hjem, som vi kan arbejde videre på. Mange ideer blev skabt i mit hove, men det vil jeg vise senere.

1 kommentar:

Dorte Lyager sagde ...

Hej Karin
Gode billeder fra dagen i Saltum. Den workshop gad jeg godt have været med på - men det var der ikke tid til i år ;-)
- og selvfølgelig kan du finde ud af Ribningen. Ellers spørger du bare :-)
Dejligt at hilse på blondinen, han er godt nok lækker!