mandag den 9. februar 2009

ØV huen er for stor-tweedjakker købt i England- datteren i gang igen

Jakken, som sønnike faldt for- eller var det omgivelserne?

Æv- æv- huen er for stor, og selvom den nu har futtet rundt i vaskemaskinen et par gange ved forskellige temperaturer, sker der ingenting. Der er kun en vej- det er at trævle op og starte næsten forfra. Nej- kanten kan genbruges og gøres mindre, så det er bare om igen.

Jeg har lige fået svar fra England.
Sønnike og farmand har forelsket sig i tweedjakker af de rigtigt grove og jeg fandt ud af at Harris Tweed and knitwear ( http://www.harristweedandknitwear.co.uk/ ) havde udsalg
De jakker, der herhjemme koster ca 2250 kr kan normalt i England fås til 130 pounds men er nu nedsat til 99 pounds hvilket er ca 850 kr. Det er jo noget af en prisforskel og skyldes bl.a. pundets lave kurs. De valgte så to forskellige designs- begge i neutrale farver. Den øverste, der hedder gold til knægten, i lang udgave og den nederste- kaldet Herringbone til farmand i normal længde
Gold
Herringbone

Jeg har prøvet at betale med PayPal, så nu må jeg se hvordan det virker. Jeg syntes, det var lidt svært, men fandt så siden på dansk og så gik det lidt lettere. Der er lige kommet en mail, om at jakkerne er afsendt fra England og at det blå garn, jeg har bestilt bliver eftersendt. Jeg kunne ikke lige nære mig for at købe 900 g for 20 pounds = 170 kr. Så får vi se, hvad det skal bruges til. Priserne er incl ekspedition og fragt.

Lækre detaljer

Sikkerhed for 100 pct skotsk uld og kvalitet

Datteren er i tirsdags startet i aktiviring i en Kop og Kandebutik i City Syd i Aalborg.

Det er et lille sted, hvor der kun er 6 faste medarbejdere og ikke som i Superbrugsen 35.
Det passer meget bedre til hendes gemyt. Indtil nu er det kun positivt, hvad hun har fået ud af det undtagen hun lige skal over tanken om at hun arbejder gratis- hvad hun jo ikke gør- for hun får jo kontanthjælp for unge under 25 år.
Det bliver sandsynligvis et led i hendes revalidering, men pt er hun kun på kontanthjælp og fordi hun er indstillet til revalidering får hun ikke transport betalt og heller ikke aktiveringsydelse som alle andre.
Når man har et handicap kan man så åbentbart også bedre køre i bus billigere eller --- nå nej - jeg fatter ikke rigtigt de systemer, men det ser også ud til at der er begået fejl i dem, så jeg skal igen tjekke systemet af.
Vi hentede hende i fredags og tog hende og kæresten med ud at spise før vi var et smut i Thisted, hvor vi blev til lørdag hos min gamle svigermor, der havde brug for hjælp til at få sat en spotskinne op i sit soveværelse, så hun kan se, hvor hun går. Desuden var der flere andre småting og maden havde jeg med hjemmefra, så det var nemt.
Datteren kunne ikke tage med, da hun har lørdagsvagt her anden lørdag.
Hun arbejder kun 30 timer, hvad der svaret til 36 timer, da man selv betaler sine pauser. Desuden har hun knapt en times transport hver vej.
Men jeg tror hun bliver glad for det, for det er søde mennesker og det er jo altafgørende.
Hvis vi er meget heldige kan hun måske blive tilbudt en praktikplads til august, hvor der bliver en ledig, men det må vi se til den tid.



Garnet fra England, som forhåbentlig også kommer snart.

12 kommentarer:

Unknown sagde ...

Øv med huen ! Det er er godt nok lækre jakker - dine mænd er nogle fyre med smag og stil!
Reglerne omkring din datter savner vist al fornuft og retfærdighed.
Men hun er godt nok sej, at hun bliver ved !

Karin Grøn sagde ...

Ja- rigtigt træls med huen, men det er da godt det kun er en hue.
Smagen med jakken er sønnens og min. Min mand er så inderligt ligeglad hvad han har på, men jeg kæmper, for med så stort et handicap ser alle ham og så skal han sgu se ordentlig ud, når han er min mand.
Datteren er megasej. Hun kæmper og det har jeg heldigvis fået lært hende- YES.

Samtal från min trädgård sagde ...

Kedeligt med huen, men alt andet lyder så positivt: billige jakker, billigt garn og en god plads til din datter. Det andet ordner sig, det er bare at stå på!

Karin Grøn sagde ...

Hej " samtal"
du har helt ret:-))

Nina sagde ...

Øv med den hue - den er ellers superflot, men det lykkes nok til sidst.
Jeg vil krydse fingre for, at der findes en god løsning for din datter, for det fortjener hun, sådan som hun arbejder og kæmper for sagen :o)

May Anna sagde ...

Herreflotte jakker dine mænd får. Kommer til at tænke på min fars ord:
" På konens tøj kan man se størrelsen på mandens pengepung".
"På mandens tøj kan man se, om det er en flittig kone." Nåh ja, det var dengang kvinderne blev hjemme ved børn og gryder.
Din datter er super-sej, gnisten fejler intet. Systemet, nej holder min mund.
Den fine hue, ærgerligt, men mon ikke vi alle kender til det med at pille op. Nu får garanteret snart strikket en ny

Irene sagde ...

Øv med huen, men er vi er jo flere der gerne strikker den samme ting et par gange:-) Sikke nogle superlækre jakker - dem skal jeg da vist have min mand til at kigge på.

Karin Grøn sagde ...

Nina- du har ret- det skal lykkes for sønnike fryser ørerne og det skal også lykkes for datteren

Manna- ha ha sikke et ordsprog- jeg troede ellers jeg kendte alle- min farmor snakkede stort set i ordsprog, men dem her kendte jeg ikke. Der er jo noget om det. Datteren og huen skal forhåbentlig klare sig.

Irene- det var faktisk også for at inspirere andre jeg satte det i- selvom der ikke er mange mandlige læsere, så er deres koner måske læsere.

Madame sagde ...

Jeg synes det lyder rigtig dejligt for din datter at komme i en mindre butik, Karin! Jeg håber hun bliver glad for at være der, og at hun kan få en praktiskplads senere.
Og de to smukke jakker, du viser, er lige mig - den type gik man også i, da jeg var barn, men det gør dem kun endnu smukkere, for de er evigt moderne.

Karin Grøn sagde ...

Madame- det er helt klassiske jakker men i 100 pct uld og i en rigtig dejlig næsten uopslidelig kvalitet, og afslappet stil til daglig brug. Sønnike er med i De Studerendes Erhvervskontakter, der laver konferencer og får virksomheder ind til messer hvor de får kontakt med de studerende på AAU og der regner han med at kunne bruge en jakke som den her sammen med deres sorte bukser og en polo med logo. Desuden kan han godt lide at gå i den slags til fest.Han vil gerne have jakke på så han kan smide den når han skal danse. Han elsker nemlig at danse.

Strikkeheksen sagde ...

Øv, som du selv siger: Godt det kun er en hue.

Fantastisk flotte jakker og garnet ser da også aldeles spændende ud :-)
Lyder helt Kafka´sk med det "system", der rammer din datter!

Karin Grøn sagde ...

Hej Lene.
Ja , det er om ikke kafkask så i hvert fald absurd. Sommetider tror man lovgiverne sidder og lovgiver med hovedet under armen. Jeg har ellers kun to krav til sagsbehandlere osv- sund fornuft - og hjertet på rette sted. Jeg synes ikke det er så meget, men det er åbentbart for meget. Heldigvis findes der nogle få i systemet, der lever op til det, så dem samler vi på.